CENTERET
CENTERET

Silent Retreat med Yoga og Meditation
3 dage i hjertets stilhed og dybde
Skab energi og klarhed efter en fordybende og opløftende dage med yoga, afspænding, åndedrætsøvelser, meditation, lydhealing, chants, lækker vegansk mad og sauna ved havet.
Der findes en dyb indre stilhed, som er uberørt af verdens støj og larm, som er uafhængig af hvordan vi lige har det og hvilke tanker som går gennem sindet.
En stilhed som bygger på en indre accept af den du egentlig er og det som sker i dit liv.
Dette retreat er designet til at føre dig hjem til din indre stilhed, hvorfra dit liv kan skabes på ny.
Hatha Yoga
Den klassiske Hatha Yoga indeholder en lang række af de forskellige yogaformer som inden for moderne yogasprog bliver kaldt f.eks. "Yin ", Vinyasa/Flow". "Restorativ " mv. Yogaen er med et vekslende flow af rolige og dynamiske øvelser, spændingsfrigørende stillinger, træning af bækkenbund, koncentration, chakras, solhilsen og de klassiske stillinger med lange dybe stræk m.m. Du lærer også nogle simple og effektive åndedrætsøvelser som på en blid måde skaber balance i kroppen og sindet. I hvilepauserne mellem øvelserne falder krop og åndedræt til ro og øvelserne integreres. Alle kan være med, du arbejde ud fra hvor du er.

65 m2. dejlig yogasal med udsigt og akustik så engelene synger med.

17 - 19 April 2020
Meditation
Selve meditationen på kurset bliver understøttet af guidede meditationer og afspændinger, der hjælper med at berolige sindet, opbygge indre balance og gøre dig i stand til at opleve mere kærlighed i dit liv og forhold til andre.
Alle kan finde glæde i meditation, men ofte står vores forventninger og vaner i vejen. På dette retreat finder du en glæde ved at vende tilbage til stilheden og kærligheden inden i dig selv. Som en vigtig forberedelse til dybere meditation laver vi hver dag dybdeafspændingen Yoga Nidra, Her bliver du systematisk ledt igennem forskellige oplevelser af kroppen, åndedrættet, sindet, energi, chakra og bevidsthed, der lander dig i en dyb tilstand af hvile og ubesværet væren.

Alle kan finde glæde og inspiration ved meditation. Ud fra stilheden vokser kreativitet og kærlighed
Stilhed
På dette kursus er vi i stilhed hele torsdag, du aflevere mobilen og computeren så du er helt fri for input, og giver plads til oplevelsen af det indre liv.
Stilheds dagen gør din yoga og meditation mere intensiv, og samtidig oplever folk at nærvær og blidhed vokser mellem dem. Vi giver plads til hinanden på en mere dybsindig måde under stilhed, og det er skønt at gøre hverdags ting sammen i stilhed.
Stilhed er i den grad en mangelvare i dag. Når vi er i stilhed aktiveres det parasympatiske nervesystem som får hele vores organisme til at regenerere, giver os færre tanker, og gør dem mindre vigtige. Det er i stilheden vi har mulighed for at udvikle os på et dybere plan. Vi får ro på tankerne, hvilket giver os en mulighed for fordybelse, kontakt til kroppen og vores sande værdier.

Underviserne
Camilla og Kåre Netterstrøm leder til dagligt Anahata Yoga Center og vil være undervisere på dette retreat. De har over 20 års erfaring med yogaundervisning og afholdelse af dybdegående yogaretreats og er kendt for deres levende, inspirerende og musikalske videreformidling af yogatraditionen.
Program for Retreat
Onsdag
(Det er OK, hvis du først kan nå at komme til intro fra. kl. 20.00)
Ankomst kl. 15.00 - 18.00
Yoga og Meditation kl. 18.00 - 19.00
.
Aftensmad kl 19.00 - 20.00
Introduktion kl. 20.00 – 21.00
Kirtan (Mantra sang), Chants og Meditation kl. 21.00 - 21.45
Torsdag
Yoga og Meditation kl 7 - 9.00
Morgenmad kl 9.00 - 10.00
Dybdeafspænding og Meditation kl 11.30 - 13.00
Frokost kl 13 - 14.00
Sauna ved Stranden kl. 14.00 - 16.00 (Frivilligt)
Medbring din neti og lær at skylle næsen 16.30 – 17.00 (frivilligt)
Yoga og Meditation kl 17.00 - 19.00
Aftensmad kl 19.00 - 20.00
Kirtan (Mantra sang), Chants, og Meditation kl. 20.30 – 21.30
Fredag
Yoga og Meditation kl 7.00 - 9.00
Morgenmad kl 9.00 - 10.00
Afrunding, Afspænding og Meditation kl 11.00 - 13
.00
Frokost 13.00 -14.00
Farvel og på gensyn
Der vil være ca. 30-45 min. praktisk arbejde, som f.eks. hjælp med opvask, plukke bær/høste grønt eller snitte grøntsager for alle torsdag og fredag. Det er en skøn måde at være i stilheden sammen.

Omgivelserne byder på skøn natur som inspirere dig til at være stille, åbne op og tage imod skønheden

I stilheden mødes vi i et nærvær hvorfra der bobler ny inspiration og livslyst.

Sauna ved stranden
Torsdag eftermiddag er der sauna ved havet. Varmen og kulden er god for blodcirkulation og renser både vores fysiske og mentale.
En skøn måde at lande i kroppen og mærke naturens helbredende energi.


Maden
Du kan glæde dig til vores super lækre vegetariske mad som inspirerer mange til at spise flere dejlige ting fra planteriget derhjemme. Vi følger nogle simple principper fra ayurveda som hjælper til en bedre fordøjelse og mere klarhed.
I foråret, sommeren og langt ind i efteråret er haven fyldt med urter, bladgrønt, grøntsager og masser af bær som vi elsker at bruge i maden.
Vi tager hensyn til allegier og blander aldrig mælkeprodukterne eller gluten i maden, så det er muligt at spise vegansk og glutenfrit.
Morgenmaden er typisk et super velsmagende, letfordøjeligt og mættende måltid med f.eks. en "kichari" med ris, mungbønner, grøntager, tang, ingefær, koriander, gurkemeje, spidskommen mv. Som drys og supplement serveres f.eks. ghee ( klaret smør) friske korianderblade, spirer, soyayoghurt med citronsaft, frø og nødder og en lille sød chutney.
Frokosten er dagens største måltid og typisk med rigeligt protein i form af f.eks tofu, tempeh, bønner, gedeost eller lign. Med masser at bladgrønt og grøntsager som friske salater og lækre dressinger i den varme sæson og mere tilberedt i den koldere sæson. Med spelt surdejsbrød, ris, kartofler eller hirse og altid med velsmagende krydderier og urter
Aftensmaden er dagens letteste måltid, som typisk er en dejligt varm grøntsagssuppe, med masser af urter og varme krydderier. Med surdejsbrød og drys med bladgrønt, urter eller grøntkålchips og lign..
Om sommeren kan det også være en dejlig stor salat eller frugtsalat med urter og goldenmilk (plantemælk med krydderier som gurkemeje, ingefær mv)


Priser
Værelser:
Enkeltværelse: 3.800 kr.
Dobbeltværelse: 3.200 kr
4- personersværelse: 3.000 kr.
Prisen inkluderer:
Undervisning
Kost og Logi
Sauna mv.
Du medbringer selv sengetøj og håndklæde.
Alternativt kan det leje hos os til 200 kr
Transport
Du kan fra Vordingborg station tage bus 660r til Stege eller bus 664 til Damsholte.
Så afhenter vi dig gratis der.
Alternativt koordinere vi samkørsel fra hhv. København og Fyn/Jylland.
Betaling:
Vi tager 1.000,00 som depositum.
Restbeløbet betales senest 4 uger før kursusstart.
Afbestillingsregler:
Som udgangspunkt ingen tilbagebetaling af depositum.
Resten af kursus beløbet tilbagebetales hvis der afmeldes 24 timer før kursusstart.
Bankoplysninger:
Møns Bank
Reg.nr 6140
Konto.nr 0004235220




