top of page
logo-anahata-lang-streg.png
  • Facebook - White Circle
  • YouTube - White Circle
Ocean

10 dages retreat med yoga, meditation og

4 dage i stilhed

 

14 - 23 Juli 2026

 

800 kr. i Early Bird rabat ved tilmelding inden 1. April

Find tilbage til dig selv på et fordybende 10 dages Retreat med yoga, afspænding, åndedrætsøvelser, meditation, kirtan, chants, lækker vegetarisk mad, mulighed for detox program og sauna ved havet. 

På dette retreat vil du møde og udforske en bred vifte af yoga traditionens medtoder som bringer dig i kontakt med mange aspekter af dit væsen, 

 

Hatha Yoga

Yogaen er klassisk Hatha hvor der er et vekslende flow af rolige og dynamiske øvelser, med spændingsfrigørende stillinger, træning af bækkenbund, koncentration, chakras, solhilsen og de klassiske stillinger m.m.
I hvilepauserne mellem øvelserne falder krop og åndedræt til ro og øvelserne integreres. Alle kan som udgangspunkt være med og arbejde ud fra hvor de er

external-file_edited.jpg
IMG_5086.HEIC

Meditation og Afspænding

Selve meditationen på kurset bliver understøttet af et sæt lette meditations teknikker, åndedrætsøvelser og afspændinger, der hjælper med at berolige sindet, opbygge indre balance og gøre os i stand til at opleve mere kærlighed i vores liv og forhold til andre.

Alle kan finde glæde i meditation, men ofte står vores forventninger og vaner i vejen. På dette retreat finder du en glæde ved at vende tilbage til stilheden og kærligheden inden i dig selv. Som en vigtig forberedelse til dybere meditation laver vi hver dag dybdeafspændingen yoga nidra, Her bliver du systematisk ledt igennem forskellige oplevelser af kroppen, åndedættet, sindet, energi, chakra og bevidsthed, der lander dig i en dyb tilstand af hvile og ubesværet væren. 

Kirtan og Chants

I de sidste årtier har der, også i Danmark, været en stigende interesse for at synge Kirtan og Bhajan, en spirituel musiktradition fra Indien, hvor man gentager mantras, typisk med en forholdsvis simpel melodi og med masser af plads til improvisation og variation, både i rytme, dynamik og melodi.  Vi synger kirtans om aftenen og chanter mantras mere meditativt som en del af meditationsundervisningen.

A21EC44B-7440-4DB4-8A7A-32FA362D7C20.heic
IMG_5130.HEIC

Retreat: et møde med dig selv

Vi ønsker alle at møde livet og vores nærmeste med mere nærvær og kærlighed. At være på retreat er en mulighed for at kigge indad, at møde din krop og dit sind med den accept og kærlighed du ønsker i dine relationer. Yogatraditionens metoder gør denne rejse til en god og harmonisk oplevelse som i sidste ende bringer dig i kontakt med hvem du er: et lys, en sjæl, en ubetinget kærlighed som altid stråler. Rejsen og målet bliver et og samme.

Vores erfaring er at alle tager herfra med en ny inspiration, klarhed og fred. Klar til at møde livet og relationerne derhjemme med et nyt perspektiv.

Stilhed

VI holder 4 dages stilhed fra søndag - onsdag hvor du aflevere mobilen og computeren så du er helt fri for input, og giver plads til oplevelsen af det indre liv. Stilheds dagene gør din yoga og meditation mere intensiv, og samtidig oplever folk at nærvær og blidhed vokser mellem dem. Vi giver plads til hinanden på en mere dybsindig måde under stilhed, og det er skønt at gøre hverdags ting sammen i stilhed. Stilhed er i den grad en mangelvare i dag. Det parasympatiske nervesystem aktiveres og får hele vores organisme til at regenerere, giver os færre tanker, og gør dem mindre vigtige. Det er i stilheden vi har mulighed for at udvikle os på et dybere plan. Vi får ro på tankerne, hvilket giver os en mulighed for fordybelse og indblik i vores sande værdier.

D556617C-0B2F-40AA-A883-D1C299CF1CF8_1_201_a.heic
IMG_5385.HEIC

Underviserne

Camilla og Kåre Netterstrøm leder til dagligt Anahata Yoga Center og vil være undervisere på dette retreat. 
Camilla og Kåre har over 20 års erfaring med yogaundervisning og afholdelse af dybdegående yogaretreats og er kendt for deres levende, inspirerende og musikalske videreformidling af yogatraditionen. 

Program for Retreat

 

Tirsdag d. 14 Juli

Ankomst kl. 15.00 - 18.00
Yoga og Meditation kl. 18.00 - 19.00

.
Aftensmad kl 19.00 - 20.00


Introduktion kl. 20.00 – 21.00 
Kirtan (Mantra sang), Chants og Meditation kl. 21.00 - 21.45

Onsdag - Onsdag ( med variationer)

Yoga og Meditation kl 7.00 - 9.00


Morgenmad kl 9.00 - 10.00


Karma Yoga med lettere praktiske gøremål 10.00 - 11.15
Dybdeafspænding og Meditation kl 11.30 - 13.00
Frokost kl 13 - 14.00

Sauna ved Stranden kl. 14.00 - 16.00 (3 dage Frivilligt) 
Yoga, Meditation, Chants, Kirtan, Satsang mv. kl 16.30 - 19.00
Aftensmad kl 19.00 - 20.00

Kirtan, Chants, og Meditation kl. 20.30 – 21.30 ( 3 friaftener) 

 

Torsdag d. 23 Juli

Yoga og Meditation kl 7 - 9.00

Morgenmad kl 9.00 - 10.00

Afrunding og Meditation 10.00 - 11.00

Alle deltagere hjælper under Karma Yoga 60 - 70 min med praktiske sager som f.eks. madlavning, opvask, havearbejde, malerprojekter mv. Derudover har man hver trejde dag en lille opvask med 2 andre kursister som tager 20-30 minutter. 

Energien bliver meget høj på kurset og "Karma Yogaen" er en naturlig måde at få groundet energien på og skaber et dejligt fælleskab.

I yoga traditionen bruger man også musikformer som vækker vores kærlige natur, virker helbredende på kroppen og beroligende på sindet. Vi synger ”simple” lydstavelser (mantras) som vækker specifikke dimensioner af vores natur. Alle kan være med og det er en dejlig måde at være sammen, som skaber en samhøringhed imellem mennesker.

Herover en video med Mantra Sang fra et Retreat I Spanien.

Sauna ved stranden og mulighed for detox

3 eftermiddage er der sauna ved havet. Varmen og kulden er god for blodcirkulation og renser både vores fysiske og mentale.

En skøn måde at lande i kroppen og mærke naturens helbredende energi.

De første dage på kurset praktiserer vi  "shatkarmas" som er forskellige former for renselsesprocesser og fysiske øvelser som fjerner grundlæggende ubalancer og spændinger i kroppen. Dette er en god forberedelse til hatha yoga, pranayamas og til at kunne sidde stille med en fokuseret indre opmærksomhed. Renselsesmetoderne er frivilligt at deltage i, men kan virkelig anbefales. Du behøver dog ikke udføre det hele, alle mennesker er forskellige steder i livet og har forskellige behov i kroppen.

Vi tilbyder f.eks. Jala neti - næseskylning, rensning af tunge, Den lille shankpranshala, Colon hydro terapi, Castor olie terapi, Tratak, Rensning af øjne og ører mv.

IMG_5387_edited.jpg

Maden

Du kan glæde dig til vores super lækre veganske mad som inspirerer mange til at spise flere dejlige ting fra planteriget derhjemme. Der er grønne smoothies, frugt, varm grød. chia grød og superfood om morgenen. Frokost og aftensmad er fyldt med grøntsagsretter, skønne salater, dejlige dressinger, proteiner og f.eks. honning/salt hævet speltbrød eller ris. 

100% økologisk og så vidt muligt med friske lokale råvarer. Vi blander ikke gluten i maden og tager hensyn til allergier.

Vi bruger masser af urter og milde krydderier i maden. Derudover tilbyder vi også urtekapsler fra Pukka, som understøtter en god fordøjelse og har en række andre gavnlige virkninger.

B940FBC4-3F4B-4FA4-813C-3B104F620AF1.jpeg
P1288720 copy.png

Priser

Enkeltværelse: 10.800 kr.

Dobbeltværelse: 9.400 kr. 

4 pers. værelse eller egen sommerhytte 8.800 kr. 

I eget telt: 8.400 kr. 

Der er 15% rabat til studerende/arbejdsløse. 

Early bird rabat på 800 kr. ved tilmelding inden 1 april.

Prisen inkluderer alt:

Undervisning

Kost og Logi

Sauna mv.

Transport

Du kan fra Vordingborg station tage bus 660r til Stege eller bus 664 til Damsholte.
Så afhenter vi dig gratis der.
Alternativt koordinere vi samkørsel fra hhv. København og Fyn/Jylland.


Betaling: 

Vi tager 1.000,00 som depositum.

Restbeløbet betales senest 4 uger før kursusstart.

Afbestillingsregler:

Som udgangspunkt ingen tilbagebetaling af depositum.
Resten af kursus beløbet tilbagebetales hvis der afmeldes inden 10 dage før kursusstart.

 

Bankoplysninger:

Møns Bank

Reg.nr 6140

Konto.nr 0004235220 

TILBAGE TIL RETREATS

vaerelse01.jpeg
0EFFA1B4-8BED-421A-8BB4-1A959D88BE1D.heic
_edited_edited_edited_edited.jpg
56EFDEF2-6A22-4BBA-8299-935EE5C817C5_1_201_a_edited_edited.jpg
bottom of page