Familie Weekend med Yoga, Meditation og Mantra Sang

Velkommen til en skøn weekend for voksne og børn i alle aldre.

Alle er hjertelig velkomne på dette kursus hvor vi bl.a. spiser dejlig vegansk mad, laver yoga i, synger, danser, mediterer og har det super sjovt sammen.

Vi er er både i Domen og bruger den store have og/eller tager til stranden i nærheden.

Tone Mygind vil undervise i BørneYoga og andre aktiviteter for børn. Camilla og Kåre Netterstrøm vil undervise i Yoga og Meditation for voksne.

5 - 7 Juni 2020

Program for weekenden

 

Fredag:

 

15.00 - 18.00: Ankomst
18.00 - 19.00

.: Introduktion og lidt fælles yoga
19.00 - 20.00

: Aftensmad
20.00 – 21.30  Kirtan (Mantra sang) og Chants

 

Lørdag:


7.00 - 8.30:  Yoga og Meditation for voksne og unge.
8.30 - 9.30:  Morgenmad. 
10.30 -11.15:  Børne yoga ( for de små )
11.30 -12.15:  Børne yoga ( for de større børn)
12.30 -13.00:  Afspænding for alle som kan ligge (noglelunde) stille.
13.00 -14.00:  Frokost.

14.00 -16.00: Sauna ved havet eller Japa Walk i skoven.
16.30 -18.15:  Yoga og meditation for voksne og unge
16.30 -18.15:  Fælles aktiviteter for børn                                                                   
18.15  -19.00:  Aftensmad                                                                                                 
20.00 – 21.30  Kirtan (Mantra sang) og Chants

Søndag

7.00 - 8.30:  Yoga og Meditation for voksne og unge.

8.30 - 9.30:  Morgenmad. 

10.30 -11.15:  Børne yoga ( for de små )

11.30 -12.15:  Børne yoga ( for de større børn)

12.30 -13.00:  Afspænding for alle som kan ligge (noglelunde) stille.

13.00 -14.00:  Frokost.

Man kan gå til og fra undervisningen som man har lyst.

Naturlig eliksir for krop og sind.
Undervisningen er baseret på traditionel klassisk yoga med grunding indlæring i yoga stillinger, åndedrætsteknikker og dybdeafspænding. I undervisningen arbejdes der i et vekslende flow af rolige og dynamiske øvelser, med spændingsfrigørende stillinger, træning af bækkenbund, koncentration , solhilsen og de klassiske stillinger m.m. I hvilepauserne mellem øvelserne falder krop og åndedræt til ro og øvelserne integreres. Jeg er inspireret af ”den strømmende krop” som er en oplevelse af nærvær i kroppen der giver indsigt, tillid og følelsen af at leve i nuet. Meditationen er enkel og bygges op omkring den lyttende opmærksomhed, åndedrættet, stilhed og det at lade tingene være som de er. Alle kan deltage.

Yogaundervisning for børn er opdelt i 2 hold og undervisning varetages af Tone Mygind Rostbøll, som er super dygtig.

Maden

Vi servere vegetarisk morgenmad, frokost og aftensmad på kurset.
Masser af fortryllende friske og lokale grønsager, krydderurter og frugter er hovedingredienserne i maden. Vi køber vores grøntsager fra økologiske lokale gartnere. Med disse friske og absolut topkvalitets varer er fundamentet lagt til en gastronomisk oplevelse. Alt maden er økologisk. Brød og boller bager vi selv af speltmel.

Før morgenyoga er der friskpresset citronsaft med vand. Citronsaft hjælper med at rense kroppen og holde den optimale pH niveau.

Morgenmaden består typisk af:
Frugt, f.eks. friske kirsebær, solbær, appelsiner og forskellige tørrede frugte.
Yogurt, Musli, Mandelmælk, Havregrød, div. Nødder,  Honning, Ost, Tahin, Brød, Boller og friske Tomater og Agurker...

Til aftenmaden servere vi f.eks.:
En sammenkogt ret med linser/bønner og grøntsager og ris. Dertil et bredt udvalg af salater med f.eks. masser af persille, dild, tomater, romainesalat, gulerødder og spirer.

Vi servere dejlige rawfooddressinger med nødder, ingefær, gojibær, byggræs mv.

Vi lægger vægt på at der er mange forskellige salater og at maden er børnevenlig. 
Vores erfaringer er at børnene spiser grøntsager i stor stil på kurserne:-)

Til børnene servere vi sunde snacks kl. 16.30.

Evt. mellemmåltider står du /  I selv for.

Is, slik, kiks og chokolade m.v er noget vi holder pause med. Ønsker du at spise slik foregår det udenfor lejerne eller inde i teltet.Vores politik er at man ikke byder de andres børn på søde sager. Mange kommer for at bryde spise vaner og finde alternativer til sukker trængen, så derfor ønsker vi at hjælpe hinanden.

Vi serverer mælk, yoghurt og ost, men blander det aldrig i maden. Vi bruger som udgangspunkt soyamælk, rismælk, mandelmælk og speltmælk i stedet for mejeriprodukter, i madlavningen. 

Der er mulighed for at lave sig en kop et eller andet i opholdstuen.  Du medbringer selv kaffe, sort the. Vi sørger for at der er urtethe

Mere info

Medbring gerne instrumenter, tegneting, malergrej og andet kreativt til weekend.
Har du instrumenter med er det muligt at have den opbevaret i et rum indendørs.

Computerspil, Ipads, Nintento, laptops og andet spilleudstyr af den slags bliver hjemme.

Alkohol og rygning er ikke tilladt. Kan du ikke undvære at ryge, bedes du gå væk fra centeret.

Madlavning, opvask og rengøring

Hver dag er der nogen opgaver som der skal løses i fælles ånd, og det er faktisk super skønt at gøre tingene sammen. Mad, opvask, rengøring m.m. Der bliver ophængt et skema for de forskellige opgaver gennem ugen.Der er behov for at alle tager en tjans 1 gang om dagen. De voksne er i køkkenet, vasker op og gør rent. De unge på 14 - 18 er del af denne opgave som de voksne. De 8 - 13 årige hjælper f.eks.med at samle legetøj og kopper der er glemt rundt omkring m.v. De mindre børn er med hvor de har lyst.

Priser for weekenden (inkl. undervisning, kost og logi )

I et værelse med opredning:

Voksen: 1.800 kr.

Barn (3-18 år): 800 kr.

 

I eget telt mv.
Voksen: 1.200 kr.
Barn (3-18 år): 500 kr.

 

Babyer er gratis

 

Betaling:

Den fulde kursuspris betales ved tilmelding.
Med evt. afmelding tilbagebetales halvdelen af kursuspris.

 

Bankoplysninger:

Møns Bank

Reg.nr 6140

Konto.nr 0004235220

 

Husk at skrive navn ved betaling. 

Tilmeld dig herunder

Anahata Yoga Center

Rytsebækvej 17, Hjelm

4780 Stege, Møn

info@camillanetterstroem.dk

M:+45 25 60 88 57

Rutevejledning og mere information

©2019 Anahata Yoga Center     Design Focus agency

  • Facebook - White Circle
  • YouTube - White Circle
logo-anahata-lang-streg-revideret.png