ATMA KRIYA YOGA RETREAT

Atma Kriya Yoga er meget kraftfuld i sin virkning. Gennem teknikkerne renser vi nervesystemet, beroliger sindet, bremser aldringsprocessen, balancerer hormoner, øger vores energi og bringer vitalitet til den fysiske krop. De fører os til dybe tilstande af meditation og en forening af sind, krop og ånd.
Efterhånden vækkes Guddommelig Kærlighed i os. Denne Kærlighed- som ikke kan forstås af sindet, som er et mysterium for selv de store yogier – er nøglen til at realisere, hvem vi virkelig er. Paramahamsa Vishwananda modtog Atma Kriya Yogaen fra sin Mester Mahavatar Babaji og har givet den videre til en række lærere som underviser i denne Kriya.

Atma Kriya Yoga består af 

  • Japa – Recitering af et oprindeligt sanskrit mantra som tuner hele dit væsen ind i dets stærkeste vibration, så de guddommelige kvaliteter vækkes. 

  • Meditations teknikker – Koncentration og fokus hjælper dig med at bringe opmærksom ind i dine daglige handlinger, så du kan trancendere dualiteten i den menneskelige eksistens.

  • Lyd yoga – At lytte til symfonien af indre mystiske lyde som stammer fra dit hjerte chakra og som styrker din intuition  .

  • OM Chanting – En gruppe praksis der genererer harmoni og fred for dig selv, andre og i dit miljø omkring dig.

  • Pranayama (Åndedrætsøvelser) – At observere og kontrollere dit åndedræt fremmer en fysisk og energetisk balance.

  • Asanas – Fem fysiske yoga stillinger som understøtter din meditations praksis, booster dit immun forsvar og forbedre din fysiske vitalitet,

  • Mudras – Krops og hånd yoga justere din krops energi.

  • Main Kriya – Denne chakra meditation hæver din bevidsthed og forener krop og sjæl.

  • Beskyttende skjold – Når du hæver viberationen i dine energicenter, beskyttes du imod negativitet, så det guddommelige lys kan skinne igennem...

  • 9 Former for Bhakti – Hver teknik kultiverer en form af Bhakti - kærligheden fra det guddommelige - og bringer dig tættere på fuld realisering.
     

Kurset afsluttes med en indvielse (Shaktipat) som gør, at man får det maksimale ud af hver øvelse på alle planer. Der følger en manual.

Når du har været på dette kursus kan du deltage i fællespraksis rundt om i hele Danmark. I København vil der være fælles praksis hver uge. Vi har også forsætter weekender og uge retreat her på centreret for dem som har lært Atma Kriya Yoga.
Her på centeret praktisere vi Atma Kriya Yoga hver morgen fra 6 - 7.30.

Du er også altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål efter kurset, denne kontakt understøtter at du får det optimale ud af Atma Kriya Yoga.

 

Anden undervisning på kurset:

Der er Hatha Yoga om morgenen som forbereder til den dybdegående Atma Kriya Yoga.
Desuden vil vi synge kirtans (Mantra sang) og lave satsang (dialog omkring spirituelle emner) om aftenen

 

Camilla og Kåre Netterstrøm vil undervise på denne weekend.

Program for weekenden

 

Fredag

15.00 - 18.00: Indkvartering, gå en tur til stranden, hvil dig eller nyd en kop the på stedet.
16.00 - 18.00  Saunaen ved havet er tændt
18.00 - 19.00  Hatha Yoga
19.00 - 19.30: Aftensmad
20.00 - 22.00: Velkomst, Introduktion + OM Chanting

Lørdag

7.00 - 8.00 :  Hatha Yoga 
8.00 - 9.00 :  Atma Kriya Yoga
9.00 - 9.30:   Morgenmad
11.30 - 13.00 : Atma Kriya Yoga
12.30 - 13.30 : Frokost
16.30 - 19.00 : Atma Kriya Yoga
19.00 - 20.00 : Aftensmad
20.00 - 21.30:  Kirtan og Satsang

 

Søndag

7.00 - 8.00 : Hatha Yoga
8.00 - 9.00 :  Atma Kriya Yoga
8.00 - 9.00 :  Morgenmad
11.30 - 13.00 : Atma Kriya
12.30 - 13.30 : Frokost
13.30 - 15.30 : Atma Kriya + Afrunding.

Farvel og tak og på gensyn.

Priser

Værelser:

Enkeltværelse: 3.400 kr.

Dobbeltværelse: 3.000 kr. 

4 persons værelse: 2.800 kr.

 

Prisen inkluderer:

Undervisning

Kost og Logi

Detox mv.

 

Betaling: 

Vi tager 1.000,00 som depositum.

Restbeløbet betales senest 4 uger før kursusstart.

 

Bankoplysninger:

Møns Bank

Reg.nr 6140

Konto.nr 0004235220 

Priserne er inklusiv alt.

Maden

Du kan glæde dig til vores super lækre vegetariske mad som inspirere mange til at spise flere dejlige ting fra planteriget derhjemme. Der er grønne smothies om morgenen, masser af superfood, honning/salt hævet speltbrød og lokale grøntsager og frugt. 100% økologisk og så vidt muligt med friske lokale råvarer. Vi blander ikke gluten og mælkeprodukter i made

Urter

Vi bruger masser af urter og milde krydderier i maden. Derudover tilbyder vi også urtekapsler fra Pukka, som understøtter en god fordøjelse og har en række andre gavnlige virkninger. Vi anbefaler at du tager disse kapsler på tom mave om morgenen og igen om eftermiddagen før yogaklassen. 
Desuden servere vi citronvand om morgenen og anbefaler at du renser munden og tandkødet ved at gurgle koldpresset kokosolie.

Vores sauna ved havet

Vi har en super lækker mobil sauna som vi kører ned til Strandkanten lørdag eftermiddag.
Der er plads til 12 personer.

Transport

Du kan fra Vordingborg station tage bus 660r til Stege eller bus 664 til Damsholte.
Så afhenter vi dig gratis der.
Alternativt koordinere vi samkørsel fra hhv. København og Fyn/Jylland


Afbestillingsregler

Som udgangspunkt ingen tilbagebetaling af depositum.
Resten af kursus beløbet tilbagebetales hvis der afmeldes 24 timer før kursusstart.

Tilbagemeldinger fra Atma Kriya Yoga Kursister
Atma Kriya Kursus

"Mødet med Camilla og Kåre og deres introduktion af Atma Kriya mærkes til at blive skelsættende for mig. Det at have 

fået en spirituel retning og praksis, der nemt kan indpasses i et travlt liv, mærkes så godt og som lige det jeg meget længe

har søgt efter. 

 

Selvom det hele fortsat er meget nyt, så kan jeg tydeligt mærke, at jeg ikke længere har det samme behov for kontrol i min 

hverdag, men at jeg i højere grad kan hengive mig til livets flow i tillid til, at det bedste sker. 

 

Jeg er meget taknemmelig for, at jeg er blevet ledt ind på denne vej. Tak <3" 

 

Kærlig hilsen

 

Gitte Fogsgaard Andersen

1 års forløb med AKY

Jeg fandt et guddommeligt sted på Møn.
Et sted med fred, og glæde, et sted med stilhed og kærlighed.
Jeg vil gerne anbefale årsforløbet, ja alle forløb hos Camilla og Kåre.
Årsforløbet giver netop denne kontinuerlige fastholdelse, og udvikling som har øget min daglige yoga og meditations praksis, givet den en højere kvalitet.
Hos Camilla og Kåre findes en autencitet, en “walk the talk”.
Her er ingen løftede pegefingre.
Der er plads og rum til alle.
At komme igen og igen, og hver gang nænsomt få fyldt mere på, få en dyb forståelse af hvad yoga også er.
Hos dem er yoga kærlighed.
Jeg blev helt afhængig, af fællesskabet, af sjov blandet med alvor, med skøn livsboblende musik og sang, kirtan som er så glædesfyldt. Med mantra og chanting. Stilhed og fordybelse.
Jeg har fundet en stor fred i livet, med accept af alt det livet byder os.
Camilla og Kåre gav den fred endnu et dybere lag.
Tak for jeres åbenhed, de gode historier, jeres dejlige stemmer og kærlige omsorg.
Tak 🙏
I lys og kærlighed,

 

Anette Lynge, Galleriejer og Kunstmaler og Underviser


 

Atma Kriya Kursus

Jeg nød opholdet hos jer. Energien for mig blev virkelig  høj og dyb. Jeg tror ikke det er sidste gang jeg kommer hos jer. ♥️🙏 Kosten gjorde noget helt særligt ved min lænd of skulder. Jeg har taget meget med hjem.
Under Atma Kriya yoga slap min lænd og skulder med et svup, det er meget mærkeligt, det skete indenfor 1 minut. Det har jeg døjet med i 25 år. Tusind tak for inspirationen og opholdet.

Kærlig hilsen ♥️
Simon, lærer og tidligere prof. fodboldspiller.

Anahata Yoga Center

Rytsebækvej 17, Hjelm

4780 Stege, Møn

info@camillanetterstroem.dk

M:+45 4056 4198

Rutevejledning og mere information

©2019 Anahata Yoga Center     Design Focus agency

  • Facebook - White Circle
  • YouTube - White Circle
logo-anahata-lang-streg-revideret.png