CENTERET
CENTERET
Chakra Weekend Retreat med Hatha Yoga, Pranayama, og Meditation v. Hari Prem og Bjørn
18 - 20 Oktober 2024
Chakraerne er blevet beskrevet på mange måder i forskellige kulturer og tider.
Gennem brugen af yoga opdager vi hurtigt, at følelser udtrykker sig forskelligt i forskellige dele af kroppen. Dette er ofte den første opdagelse af chakraerne. Gennem yderligere yogapraksis får vi erfaringen med, hvordan vi kan påvirke chakraerne direkte. Denne viden kan føre os til en rigere og friere personlighed og dermed have en direkte indflydelse på vores personlige og spirituelle udvikling. Chakra Yoga er en omfattende og ældgammel tradition, som vi kan bruge til at udvikle vores hverdag - på det praktiske, etiske og spirituelle plan.
Weekendkurset omfatter også yogastillinger, åndedrætsøvelser, mudras og bandhas, Yoga Nidras dybe afspænding samt forskellige chakrameditationer. Tidligere erfaring med yoga og meditation er ikke nødvendig.
Yoga og Meditation
Yoga og meditation gør det muligt for os at være til stede i kroppen, i sanserne, i vore omgivelser. Kroppen styrkes og bringes i balance. Sindet falder til ro, og det at være opmærksom og fokuseret bliver til en naturlig tilstand.
At beskæftige sig med yoga og meditation er ingen garanti for at vi er i perfekt balance hele tiden. Hverdagens oplevelser og problemer vil altid berøre os, men yogaen gør det lettere af vende tilbage til den indre ro og klarhed
Elementer på Kurset
På dette retreat vil du bl.a blive undervist i:
Yogastillinger - øvelser, som giver velvære i kroppen og sindet. Muskelspændinger løsnes, de indre organer stimuleres, immunforsvaret styrkes.
Næseskylning - gør det lettere at trække vejret og virker forfriskende.
Pranayama - åndedrætsteknikker som skaber større balance i nervesystemet og giver mere energi.
Mudras og Bandhas - kropsholdninger, som påvirker energistrømmene i kroppen.
Yoga Nidra - meditativ dybdeafspænding.
Chakra Meditationer
Undervisere
Vi, Hari Prem og Bjørn har undervist sammen siden 1992 først på Ny Zealand, siden i Australien, Tyskland, Danmark og Sverige. Fra 2003 til 2021 holdt vi længeregående retreater på vores kursuscenter Ananda Mandala i Småland.
Oprindeligt er vi begge uddannet af Swami Janakananda, Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Siden har vi desuden ladet os inspirere af flere andre spirituelle traditioner. Som lærere har vi beskæftiget os med yoga og meditation i mange år. Det har hjulpet os til at vælge at opleve livet med klarhed, energi og glæde.
Program for weekenden
Fredag
Ankomst kl. 15.00 - 18.00
Yoga og Me opvakl. 18.00 - 19.00
.
Aftensmad kl 19.00 - 20.00
Introduktion til Chakra kl. 20.00 – 21.30
Lørdag
Yoga og Pranayama kl 7.00 - 9.00
Morgenmad kl 9.00 - 10.00
Dybdeafspænding og Chakra Meditation kl 11.30 - 13.00
Frokost kl 13 - 14.00
Sauna ved Stranden kl. 14.00 - 16.00 (Frivilligt)
Medbring din neti og lær at skylle næsen 16.30 – 17.00 (frivilligt)
Yoga og Chakra Meditation kl 17.00 - 19.00
Aftensmad kl 19.00 - 20.00
Satsang kl. 20.00 – 21.00
Søndag
Yoga og Pranayama kl 7.00 - 9.00
Morgenmad kl 9.00 - 10.00
Afrunding og Chakra Meditation kl 11.00 - 13.00
Frokost 13.00 - 14.00
På gensyn
Sauna ved stranden
Lørdag eftermiddag er der sauna ved havet. Varmen og kulden er god for blodcirkulation og renser både vores fysiske og mentale.
En skøn måde at lande i kroppen og mærke naturens helbredende energi.
Centeret ligger 600 meter fra den smukke og øde Rytsebæk strand hvor man kan bade og slappe af.
Maden
Du kan glæde dig til vores super lækre veganske mad som inspirere mange til at spise flere dejlige ting fra planteriget derhjemme. Der er grønne smothies, frugt, varm grød. chiagrød og superfood om morgenen. Frokost og aftensmad er fyldt med grøntsagsretter, skønne salater, dejlige dressinger, proteiner og f.eks. honning/salt hævet speltbrød eller ris.
100% økologisk og så vidt muligt med friske lokale råvarer. Vi blander ikke gluten i maden og tager hensyn til allergier.
Vi bruger masser af urter og milde krydderier i maden. Derudover tilbyder vi også urter, alger som kapsler/tabletter som understøtter en god fordøjelse og har en række andre gavnlige virkninger.
Priser
Værelser:
Enkeltværelse: 3.800 kr.
Dobbeltværelse: 3.200 kr.
4 pers. værelse: 2.800 kr.
Vi har 1-2 pladser på hvert retreat, hvor vi tilbyder 1.200 i rabat, hvis du har lyst til at hjælpe max. 2 timer Fredag og 3 timer Lørdag + Søndag. Det er typisk med opvask, madlavning, små rengøring og andre mindre praktisk opgaver.
Det er stille og roligt arbejde, hvor du kan trække vejret og hygge med det.
Prisen inkluderer:
Undervisning
Kost og Logi
Sauna mv.
Transport
Du kan fra Vordingborg station tage bus 660r til Stege eller bus 664 til Damsholte.
Så afhenter vi dig gratis der.
Alternativt koordinere vi samkørsel fra hhv. København og Fyn/Jylland.
Betaling:
Vi tager 1.000,00 som depositum.
Restbeløbet betales senest 4 uger før kursusstart.
Afbestillingsregler:
Som udgangspunkt ingen tilbagebetaling af depositum.
Resten af kursus beløbet tilbagebetales hvis der afmeldes 24 timer før kursusstart.
Bankoplysninger:
Møns Bank
Reg.nr 6140
Konto.nr 0004235220
Priserne er inklusiv alt.