Camilla Netterstrøm Header Logo

Kåre Netterstrøm

Medstifter af Anahata Yoga Center og underviser på yoga og meditations retreats med min hustru Camilla Netterstrøm. Her underviser jeg i meditation, OM healing, yoga nidra, spiller kirtans, laver mad og hjælper med alle mulige praktiske ting. Jeg elsker at afholde disse kurser og syntes vi kommer med en solid bund af gode erfaringer med at få integreret yoga, meditation, musik, lydhealing, dans og spiritualitet i et meningsfuldt, aktivt og glædesfyldt liv.

Min ungdom var præget af musikken som drog og inspirerede mig til mødet med det spirituelle og jeg brugte en intensiv yoga og meditationspraksis, til at understøtte mit arbejde med musikken i forskellige bands.

I 1997 flyttede jeg i Ashram og påbegyndte uddannelsen som yogalærer på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Det var starten på tre år med en meget koncentreret meditationspraksis blandet med lange arbejdsdage, yogalæreruddannelse og fællesskabet i ashrammen.

I 2001 forlod jeg ashrammen og tilbragte en tid med erkendelse og studier/møder med forskellige store forfattere og mestre. Jeg tog en uddannelse som akupunktør og studerede naturmedicin og arbejdede med Edgar Cayce´s metoder og anbefalinger til at skabe balance imellem krop, sind og ånd. 

Dette arbejde førte mig til vandets helbredende og terapeutiske muligheder, og fra 2004 har jeg som ejer og direktør i firmaet ”vandvitalisering” arbejdet intensivt med at hjælpe mennesker, dyr, landbrug og store danske virksomheder med at bruge vitaliseret vand til helbredelse og miljøvenlige tiltag.